Fredag den 10. februar kl. 10 – 15 holder Agrifarm åben svineslagtestald i Gislinge hos griseproducent Kenneth Øster. Mød op og bliv inspireret.
Kenneth Øster bygger ny stald med 6.000 slagtegrise til opfedning af smågrise fra hans egen smågriseproduktion på Tuse Næs.
Kenneth Øster driver Avdebogaard Svineproduktion og sammen med sin far Preben Hansen den tilhørende markdrift.
Kenneth Øster ser nu frem til at indsætte de første grise i den nye stald, som han har ønsket i en årrække.